WebReq 2018-10-08T06:35:55+00:00

WebReq
– hurtig og effektiv laboratorierekvirering

Elektronisk rekvirering af laboratorieprøver
WebReq er en online løsning, hvor du kan sende elektroniske laboratorierekvisitioner til alle typer laboratorier i Danmark.

WebReq indeholder komplette analyseregistre fra alle tilmeldte biokemiske og mikrobiologiske laboratorier, herunder også supplerende information, spørgsmål og advarsler, som er relevant for den enkelte analyse, f.eks. ”Graviditetsuge”, ”Udlandsophold” og advarsler som “Ikke indsendes før weekend” og “Patient skal møde fastende”. 

Derudover giver WebReq dig informationer om analysehåndtering og pak-ning, f.eks. antallet af ”glas” der skal benyttes ved prøvetagning.

Sådan foregår det
Som WebReq-bruger kan du hurtigt bestille laboratorieprøver ved at vælge fra en række profiler, som er en forudbestemt gruppe af undersøgelser. Profilerne kan sammensættes af det enkelte laboratorie ud fra lokale, regionale eller nationale anbefalinger.

Du kan også selv oprette patient- og brugerspecifikke profiler, f.eks. baseret på bestemte sygdomme og symptomer eller ofte anvendte kombinationer af både egne analyser og laboratorieanalyser. Prøvetagning kan bestilles på et specifikt laboratorie eller du kan lægge din rekvisition på hotel, så patienten selv kan vælge, hvor og hvornår prøven tages.

I WebReq har du også adgang til analysevejledninger, laboratorieinformation og laboratoriesvar på Sundhed.dk.

Hvem kan bruge WebReq
Alle læge- og speciallægepraksis’ har direkte adgang til WebReq via deres lægesystem. Privathospitaler, misbrugsklinikker, asylcentre, kaserner, infirmerier og lign. er enten tilkoblet WebReq via deres egen IT-løsning eller Web-adgang via NemID. Udbredelse til tandlægepraksis’ er igang.

Alle biokemiske, mikrobiologiske og patologiske laboratorier samt immunologiske afdelinger har direkte adgang til WebReq.

Dine fordele

  • Letter lægens prøvetagning ved hjælp af oplysninger på etiketterne.
  • Minimerer risikoen for at tage fejlprøver i praksis ved hjælp af adviseringer i WebReq.
  • Funktionen Tilbagesvar minimerer UTH ved at overvåge svar på bestilte analyser samt giver lægen mulighed for at holde styr på, at patienten har fået sine prøvesvar.
  • Gem funktion til håndtering af ventende prøver samt sms/mail-advisering til patienten.
  • Automatisk genbestillingsfunktion (reiterering) med advisering til patienten.
  • Påmindelse om kontroltid til kalibrering af klinikkens analyseapparater med WebQuality.

Andre fordele

  • Hotel funktion, der lader patienten vælge prøvetagningstid og sted.
  • En større ressourcebevidsthed via priskategorier på analyser.
  • Begrænsning på bestilling af dyre analyser vha. historikfunktionen “Seneste svar”.

Videreudvikling
WebReq forbedres og videreudvikles løbende i et tæt samarbejde med brugerne. En national og sundhedsfaglig sammensat brugergruppe mødes to gange årligt, hvor nye udviklingsforlag og ændringsønsker præsenteres, drøftes og prioriteres.

WebReq er udviklet af DMDD A/S, som specialiserer sig i national IT-infrastruktur, der anvendes af alle sundhedsvæsnets parter. DMDD A/S har fokus på sundhedsfaglig validerede nationale løsninger, som skaber sammenhæng for borgerne i mødet med sundhedsvæsnet.
Hent hjælp her
Se aktuel driftstatus
Advisering om driften

En læge, der sidder ved sin bærbar

Specialer i WebReq:

Laboratoriemedicin:

  • Biokemi
  • Immunologi
  • Mikrobiologi
  • Patologi
  • Genetik