Sikkerhed for borgeren 2018-10-16T09:59:17+00:00

Sikkerhed for borgeren

Hvornår gemmer vi data om borgeren?
Vi gemmer data, når borgeren eller patienten bruger vores software. Og når andre parter forespørger borgeren om besvarelser via vores løsninger, hvad enten disse forespørgsler kommer via vores løsninger eller fra andre kanaler, hvor vores løsninger er en del af data flowet. Det betyder, at vi gemmer data om borgeren, når vores løsninger bruges af borgeren selv eller af de parter, som kommunikerer med borgeren via vores løsninger.

Hvilke data gemmer vi?
Vi gemmer de data, som er tiltænkt og som tilhører den enkelte borger i de sammenhænge og flows, som vores løsninger understøtter. Det drejer sig blandt andet om nødvendige personlige data for at håndtere kommunikationen mellem borger og vores løsninger, herunder borgerens navn, CPR-nummer, adresse mm.

Vi gemmer også informationer om borgerens brugerkonto og generelle kontaktinformationer, mobilnummer, e-mailadresse mm. Det samme gælder nødvendige oplysninger om de personer, som borgeren giver ret til at se data eller håndtere data for borgeren.

De sammenhænge og flows med tilhørende data, som hver af vores løsninger understøtter, er beskrevet og bliver løbende opdateret her på vores hjemmeside.

Hvordan gemmer vi data?
Vi gemmer de data, som borgeren selv indtaster. Øvrige data gemmes som kopi. Alle data stilles til rådighed, når borgeren bruger vores løsninger.

DMDD’s løsninger kan ved hjælp af “Cookies” indsamle data om brugernes adfærd i forhold til brugen af DMDD’s løsninger – f.eks. hvilke funktioner bruges oftest og hvordan bruges de forskellige navigationsmuligheder på hjemmesiden. Nogle Cookies anvendes også af programmeringsmæssige årsager til f.eks. at ”holde øje” med den aktuelle session, om man er logget ind eller ej.

Under alle omstændigheder vil brugeren altid blive bedt om at acceptere anvendelsen af Cookies. Denne accept af brugen af Cookies kan altid slettes af brugeren igen i browseren. Hvis brugen af Cookies slettes af brugeren, kan der dog være dele af Web-Patient, som ikke fuldt ud kan udnyttes. Du kan læse mere om vores  Cookie- og privatlivspolitik her.

Hvordan bruger vi personlig information?
Data anvendes og deles ikke med nogen tredjepart bortset fra at understøtte brugen af den funktionalitet, der er stillet til rådighed for borgeren i Web-Patient.
Der kan dog være enkelte undtagelser, når det drejer sig om lovgivningsmæssige krav i forhold til datasikkerhed og indberetningspligt, som Sundhedsdataloven og Persondataforordningen foreskriver. Det kunne f.eks. være upload af logningsoplysninger til ”Min Log” eller oplysninger, hvor Sundhedsdataloven foreskriver adgang til data af hensyn til borgerens egen tarv i et akut behandlingsforløb.

Vores omsorg for beskyttelse af borgerens private data
Det lovmæssige grundlag for DMDD’s løsninger ligger inden for rammerne af Sundhedsdataloven og Persondataforordningen.
Brugen af vores løsninger kræver, at der indgås en aftale med os om forvaltningen af brugerens data til det formål, de er beskrevet til at blive brugt. Denne aftale kan opsiges af brugeren eller DMDD A/S.
Borgeren vil til enhver tid altid kunne opsige aftalen med øjeblikkeligt varsel – typisk én dags varsel. I en sådan situation kan borgeren få slettet sine data og/eller udleveret sine data i et aftalt format – typisk i en pdf-fil.
DMDD A/S vil kunne opsige denne aftale, hvis borgeren generelt ikke overholder aftalens bestemmelser eller hvis borgeren i øvrigt ikke håndterer sikkerhedshensyn tilfredsstillende.
I de sammenhænge hvor vi er forpligtet til at levere statistik, f.eks. over forbrug og tilsvarende, er disse renset for enhver form for personhenførbare oplysninger.

Helt overordnet
Vi vil informere borgeren, hvis eller når vi måtte ændre vores politik i forhold til sikring og anvendelsen af borgerens personlige data – hvad enten det måtte skyldes ændret lovgivning, udstedte forordninger eller andre forhold. Information om ændret politik vil borgeren automatisk blive præsenteret for ved brug af DMDD’s løsninger.

Samtykkeerklæring & Databehandleraftale vedr. brug af Web-Patient blodprøvebooking