Danske IT-løsninger eksporteres til Tyskland

Det er i dag blevet offentliggjort i en pressemeddelelse at DMDD A/S er blevet solgt til den europæiske laboratorievirksomhed SYNLAB.

Alle DMDD’s nuværende aktiviteter, videreudvikling og udviklingen af nye løsninger i Danmark fortsætter. Ligesom det fortsat er DMDDs inderste ønske at bidrage med udvikling af nye gode løsninger til de danske borgere og sundhedsområdet.

Henriette Jakobsen, som fortsætter som CEO i DMDD A/S, ser frem til et yderst værdiskabende samarbejdet med nye ejer.

 ”Vi er rigtig glade for at være solgt til SYNLAB, der har været vores drømmescenarie. Vi ser frem til at fortsætte vores progressive udvikling af gode løsninger til borgere og til sundhedsvæsnet i Danmark, og sammen med SYNLAB at omsætte de unikke danske erfaringer til anvendelige løsninger i andre lande”

Henriette Jakobsen
CEO

SYNLAB har hovedsæde i München og er Europas førende udbyder af laboratoriesystemer. Danske Novo A/S er en del af Synlabs ejerkreds, og det glæder os naturligvis i DMDD A/S.

DMDD A/S er den eneste aktivitet SYNLAB har i Danmark. Opkøbet er en stor mulighed for begge organisationer. Med SYNLAB’s størrelse og styrke både laboratoriefagligt og bredt på sundhedsområdet vil DMDD A/S kunne udvide produkt- og serviceporteføljen yderligere til gavn for borgere, patienter og sundhedsprofessionelle i det danske sundhedsvæsen. Det er desuden også intentionen at bringe DMDD’s produkter, viden og evner ud i SYNLAB’s afdelinger i Europa.

2019-02-08T11:50:45+00:00